Chili
Her er et billede af mine hjemmedyrkede chilier
 (klik på billedet for at se flere)
I sommeren 2006 såede jeg nogle habanero-frø i en urtepotte, jeg havde stående i køkkenvinduet.
Fråene havde jeg fra nogle chilier, jeg tidligere havde købt i Metro.
Jeg tror jeg såede fråene for sent i 2006, da det blot blev til fire 15 cm høje planter med lidt blade på. Sådan stod de hele efteråret, vinteren og foråret.
I år fik planterne så hver sin potte - og jeg skal love for, at de fik vokseværk :-)
Jeg forærede tre planter væk - og den jeg selv har fylder det meste af mit store stuevindue. Jeg har endda været nødt til at studse den lidt, da den stødte mod loftet og groede ind i persiennerne.
Der er faldet hundrevis af blomster af planten, men der blev alligevel 93 flotte habanero'er, hvilket vist er mere end rigeligt til mig.
Man kan altså sagtens dyrke chili i vindueskarmen (faktisk en fordel med den sommer, vi har haft), men det er en god idé, at bestøve med en vatpind.
Chilierne er stærke. Jeg har lavet en portion Mango Glød Habanero Chilisovs af syv af de største chilier.
Undermenu |